FÅ BUDSKABERNE UD
Vi har de gode idéer - fra flermediale løsninger til kreative av-præsentationer på konferencer og messer
Vi udvikler og producerer TV-programmer og TV-serier. I de seneste år har vi koncentreret os om Rigtige Mænd – et format vi har udviklet til DR og solgt til flere lande. Tidligere har vi produceret til flere landsdækkende TV-kanaler som DR1, DR2, TV2 og regionalt TV. Produktionerne har omfattet genrer som dokumentar, reportage og børneprogrammer, videnskabs- og kultur- og portrætprogrammer. Vi dyrker den fortællende journalistik med vægt på den gode historie, som vi er eksperter i at folde ud og servere i en veloplagt filmet og klippet fortælling.
Erfaringsmæssigt trækker vi på et hav af spændende opgaver, som har bragt os rundt til de fleste kontinenter i verden. Vi er rutinerede i at arbejde under fremmede forhold af enhver art og i forskellige kulturer og er vant til at tilpasse os den virkelighed, vi befinder os i og samtidig sikre, at produktionen forløber planmæssigt.
Når vi fortæller historier, er det de enkelte mennesker, der er i centrum, og vi sætter en ære i, at vores kontakt bygger på respekt og indlevelse, hvilket også afspejler sig i vores produktioner. Vores reportager og interviews er præget af åbenhed, ærlighed og et nærvær, der kommer helt ud igennem skærmen til seerne.